EU Valg 2014

 Europa Parlamentsvalg og valg omkring Patentdomstol. afskræknings kampane eller informationer? det syndes jeg generelt er en af de ting der for mig til, ikke at ville deltage i dette valg. Jeg er normalt en aktiv politisk lytter, og vil gerne deltage i folketingsvalg og give min mening tilkende.
Men denne gang, har jeg helt mistet lysten til at ville så meget som deltage i valget, da medier og partier, vælger at køre en personlig 'fight' i stedet for virkelig at tale politik.
Så ja folkens denne gang melder jeg mig til den gruppe af dansker ikke har brugt sin rettighed til at vælge. Jeg havde intet overskue eller lyst til at sætte mig ind i patentdomstolen på nogen måde. og jeg er da nok hælder ikke den, der følger alle mest med i EU politik. da jeg ikke har nogen idé om hvordan de påvirker min hverdag.
Men når det nu er skrevet, så vælger jeg stadig her søndag aften at fælge med i valget på Dr, i stedet for at bruge tiden konstruktiv på fx min bog eller ligne. for på sin vis er det stadig noget jeg interessere mig om at høre. Og selv om jeg ikke har sat mig ind i kandidaterne politik, håber jeg for alle LGBT personer rundt om i hele Europa, at der er valgt kandidater for alle lande ind som vil kæmpe vores rettigheder og ILGA. 
Må tilføje af til de kære venstre stillet folk, at jeg kan havde svært ved at se hvordan social dumping, kan være et emne for Europa Parlament, når almindelig human right, ikke er et minimum i en stor del af Europa.
 

En Tanke

Syndes det engelsk system med boyfriend, girlfriend, fiacé, wife, husband, partner osv vider er ret så interessant, fordi du som i det danske system med kæreste, forlovet, kone, mand, partner har mindre mulighed for at vide kønnet af den 'partner' der er tale om fx.
"My boyfriend is cute" Siger han / hun. og derved ved du af personer der er sød er en mand/dreng, og det er det samme vis du bruger girlfriend.. men i det danske når han eller hun siger kæreste kan det være begge køn. det kan på sin vis være 'nemmer' at skjule vis man er gay, da du ikke afgiver kønnet på din kæreste vis du vælger at bruge den fortolkning. hvor i det engelsk har du to muligheder enten at fortælle at du er gay eller straight. (af hvad der jo enligt ikke er færre) med fiancé er det en anden måde.
lige meget om du bruger det engelske fiancé eller det danske ord forlovet. så vil du på ingen måde udgive personen køn. men når i så bliver gift så ville det være mest normal af bruge de engelsk ord Wife eller Husband, lige ledes ville man bruge ordene Kone eller mand i det danske. og det afgiver helt klart personens køn.
der er dog så nogle per der bruger ordet partner, det er et intet kønt ord, men der er rigtig mange der knytter det til gay personer, lige ledes fiancé og forlovet som også er intet køn, der tit knyttes til at være en kvinde.

Mit liv?

De sidste par dage har jeg lært noget om mig selv, jeg har lært at jeg er en 'quitter' vær gang det har været svært har jeg dropt out eller muret mig inde... Mærkeligt nok er at selv om jeg mest af alt har lyst til at gøre noget ved det og bare sige at jeg har lyst til at forsætte på skolen... Så kan jeg ikke!!

Det gør mig bange at indrømme til mig selv, at flere og flere af mine tanker kredser om piller, alkohol og cutting jeg har aldrig før skåret mig, men tanken og lysten er blevet stærkere samt lyst til at tage de forkerte piller og drikke er blevet stærkere..

Det eneste jeg har lyst til er at grave mig ned i et hul og ville kunne bruge hele dagen på at skrive og se film, så jeg kan flygte fra den her verden...

Det eneste tidspunkt hvor jeg virkelig kan grine og smile så det gør ondt i læberne eller græde så det helt gør ondt i brystet er når jeg ser film eller skriver.. Jeg er træt af at putte min maske på når jeg går ud af min dør... Jeg er træt af at føle ingen ting... Men mest af alt er jeg træt af at spille skuespil for at min liv ikke skal ændre sig til det værre!! 

Efterårsferie

Så er min efterårsferie skudt i gang, i denne weekend står den ikke på noget som helt andet end Strike Back serien, howrse, slik og masser af øl/sodavand/osv... den kommende uge er planen at tilbringe så meget tid foran min pc som muligt, se så mange film og serier jeg gider samt bare gøre hvad jeg har lyst til.. har ventet længe på den her ferie.. og lektierne gider jeg først tænke på næste weekend.. ind til vider står den på Skralde ture, film, hygge og alt der til høre..

RIGTIG god ferie til alle der ude :0) må i få en lige så god ferie som jeg håber på at få..

Kan som skralder..

Kan som skralder i disse dage blive rimelig harm over flere af Ekstra Bladets artikler
http://ekstrabladet.dk/ekstra/forbrug/article2110357.ece
http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article2108419.ece
Man kan jo så godt sige af det er gammel mad man som skralder får med hjem, men sådan som de maler fanden rød.. åhh nej du spiste en .. der var en dag over holdbarheds datoen,, skal du nu dø?

hold da helt fere hvor er jeg træt af at høre på dem.. vis man som forbruger ikke vil havde mad der er ved sidste eller over sidste holdbarhedsdato tjekker man sku varen før man køber det, så svært kan det sku da ikke være..

hvad er jeres holdning?

23-årige Chris: Lad mig være fed i fred!

http://www.bt.dk/slank/23-aarige-chris-lad-mig-vaere-fed-i-fred

"23-årige Chris Bjerknæs vejer for meget. Alt for meget. Med en vægt på omkring 113 kg og et BMI på 38,2, så lider Chris Bjerknæs af svær fedme. Han ved det godt, men han er ligeglad med det.
I et debatindlæg i dagens Politiken raser Chris Bjerknæs over, hvordan mediebilledet og omgivelserne skal bestemme og blande sig i, hvordan han ser ud. Han mener, at der også skal være plads til de tykke.
Til bt.dk fortæller han, at han bare gerne vil have lov til selv at bestemme over sin egen krop.
- Jeg er træt af at skulle undskylde for, at jeg er for tyk, og at jeg måske bliver en belastning for sundhedsvæsenet. Jeg vil bare gerne have lov til at se ud, som jeg gør og veje, hvad jeg nu vejer. Lad mig da bare være fed i fred, siger Chris Bjerknæs til bt.dk.
Mange danskere har ligesom Chris Bjerknæs lidt for meget på sidebenene. Omkring 47 pct. af befolkningen er overvægtige (BMI≥25), mens 13 pct. er svært overvægtige (BMI≥30).
Chris Bjerknæs føler ikke altid, at der er plads til tykke som ham i samfundet, og det fik ham til at skrive debatindlægget.
- Når jeg er ude at handle, så tager jeg en gang imellem lidt mere slik, og der har jeg bemærket, at rigtig mange kigger på mig. Jeg føler, at de tænker: Arhh du burde måske hellere tage et æble. Den irritation har jeg gået med i lang tid, siger han.
Chris Bjerknæs har vejet for meget, siden han var barn - kun afbrudt af et ophold på julemærkehjem og fire magre år. Han dyrkede sport flere gange om ugen som barn, men kom fra et hjem, hvor usunde færdigretter dagligt var på menuen.
- Da jeg blev ældre, gjorde mediebilledet og omgivelserne mig bevidst om, hvordan man burde se ud, og hvordan man ikke burde se ud. Det var yt at veje for meget.
Den tankegang gjorde, at Chris Bjerknæs i mange år var ulykkelig i sin krop.
I dag har Chris Bjerknæs accepteret sin vægt. Men det har været en lang og hård kamp at nå fem til den selverkendelse.
- I dag er jeg glad for min vægt, alle sundhedsidealer har jeg lagt fra mig. Jeg hviler i mig selv og i min krop, jeg er glad for at spise lidt ekstra og tænker ikke det store på, om der står 110 eller 115 kg, når jeg træder op på badevægten.
Vægten er desuden gået i stykker, så han har ikke vejet sig selv i et halvt år.
Overvægt øger risikoen for en lang række livsstilssygdomme som sukkersyge, højt blodtryk og de sygdomme, der skyldes åreforkalkning såsom blodprop i hjertet. Men heller ikke det ændrer ved Chris' syn på sin vægt.
- Lige nu har jeg det sådan, at jeg har lyst til at spise og drikke, hvad jeg vil, og hvis det betyder, at jeg dør 10 år tidligere, så må det være det. Jeg gør det op et oplyst grundlag. Jeg vil ikke leve hele mit liv på strikse kure, så vil jeg hellere nyde de år, jeg har, siger han.
Han fortæller, at han, trods sine usunde vaner, stadig motionerer, drikker meget vand og spiser grøntsager og fisk.
Chris Bjerknæs tror heller ikke, at børn vil kunne ændre hans spisevaner.
- Jeg tror da også, at mine børn bliver tykke. Jeg håber, at jeg kan sørge for, at de kommer til at spise sundt, men vigtigst vil jeg sørge for at give dem noget mere selvtillid og tale med dem om, at det er ok at have lidt for meget på sidebenene, siger han til bt.dk.
Chris Bjerknæs er hele sit liv blevet mødt med flere fordomme pga. sin overvægt.
Han ved godt, at han kan blive en belastning for velfærdssamfundet, da han sandsynligvis kommer til at trække mere på sundhedssystemet end de fleste.
- Jeg kan godt forstå tanken, for jeg kommer måske til at koste samfundet mere. Men hvor går grænsen? Først var det rygerne, man var efter, nu er turen så kommet til de overvægtige. Hvad bliver så det næste? Er det dem, der dyrker en bestemt form for sport, der giver slitage på knæet. Er de så en belastning, fordi de kommer til at koste mere i knæoperationer, spørger Chris Bjerknæs.
- Jeg prøver som en sindssyg at undskylde for, at jeg er tyk, for min belastning af samfundet, for mit behov for mad og min eksistens. Jeg vil blot bede om, at de tykke må være her, slutter han.
Fakta: Chris Bjerknæs er 23 år gammel og arbejder som farvehandler. Han er tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti og en del af bestyrelsen i Dansk Folkepartis Ungdom Nordsjælland. Han er med i Politikens debattør og kritikerskole."

Jeg kan ikke sige så meget andet end hold da helt ferie hvor jeg kender til det, og det kan virkelig gøre en total depri.. det han tage op med at skulle undskylde over sin vægt og 'hvad tænke andre om mig når der lige bliver handlet lidt slik med hjem' der er nogle af de ting i min hverdag der absolut kan gøre mig mere deprimeret og rigtig tist, det er dog utrolig at der konstant skal drives hekse jagt på en eller anden befolkningsgruppe først rygerne som der også nævnes her og hvem bliver det så nu? dem der drikker for meget eller os fede?
Jeg har indset hvordan jeg ser ud, men jeg må sige at der er ting i livet jeg hælder vil tage mig af end min vægt, selv om jeg ved den skaber problemer for mig.

Kamp hunde

"delt fra Facebook!" 

Kære Far husker du i går? Husker du at vi var ude og gå i skoven? Det var så dejligt far, jeg løb og jeg legede, jeg havde ingen bekymring i verden, for jeg var din hund og du var jo lige der. Husker du så far, der kom en lille en som mig, jeg så den lang tid før dig, og i min ungdomskådhed løb jeg glædestrålende frem. Jeg var ikke så gammel far, så mine ben ville ikke rigtig stoppe, det var et uheld, men jeg faldt ind i ham. Så blev han trukket væk fra mig, glad fulgte jeg med, jeg ville jo bare gerne lege. Damen tog ham op, hvorfor måtte han ikke lege far? Hun råbte af dig, jeg kunne ikke lide det. Hun sagde ord som farlig og kamphund og pegede på mig. Det var ord jeg ikke kendte, jeg var ingen kamphund, jeg var jo bare din hund. Derhjemme kom to mænd. Lykkelig som altid tog jeg imod dem, det havde du lært mig far, og jeg var jo din hund. De sagde nye ord: Forbudt og listehund. Jamen far sagde jeg, jeg er jo bare din hund! Da mændene gik, græd du far. Jeg skubbede min snude under din hånd, jeg ville bare så gerne trøste dig. Hvorfor græd du sådan mon? For første gang måtte jeg sove i din seng, og hele natten fortalte du mig at jeg var din hund. Du sov ikke far, jeg ved det, for jeg lå hos dig hele natten, bare for at passe på dig. Da det blev morgen skulle vi ud og køre, jeg fulgte dig lykkelig. Hvor end du skulle hen, ville jeg bare gerne med, for jeg var jo din hund. Vi kom til et sted, det var ikke skoven, men der var søde mennesker med godbidder der lokkede. Dog ville jeg ikke gå fra dig, du havde det ikke godt, så jeg havde det ikke godt far. Jeg ville bare gerne hjem. Du fik mig til at lægge mig på et bord. Det havde vi øvet så mange gange før, jeg ville så gerne vise dig hvor dygtig jeg var. Jeg kunne mærke et stik. Du græd endnu mere far. Jeg blev bange far, og jeg blev træt. Jeg ville ikke forlade dig, du var så bange, og jeg ville beskytte dig, jeg var jo din hund.

Kære far, nu sidder jeg heroppe i himlen. Jeg bebrejder dig ikke andres uvidenhed. Og far, du må ikke være vred på dem, for du var aldrig vred før, og kære far. Jeg vil altid være din hund........

Hjælp jeres lokale politikkerne med at forstå at racehad heller ikke er acceptabelt i dyrenes verden. Rigtig god dag vuf vuf .
Mvh. Alle os der har forstand på vores bedste ven.

Et smukt budskab

Da jeg sad og skrev emnet her lidt tidligere sad jeg og hørte den her sang "gi os lyset tilbage" jeg ved ikke lige hvem der har lavet den, men den talte til mig på en helt bestemt måde og derfor ville jeg dele den med jer, da jeg mener den har et rigtig smukt budskab og så lyder det eneligt også godt.

de sidste par dage

Jeg har virkelig følt mig nedtryg og virkelig "udsat" på kanten den senere tid, jeg har det elendig med mig selv, med mit liv. De mørke tanker fylder min dag, jeg prøver at kæmpe, men jeg er bange.. bange for at jeg finder mig selv i et sort hul igen.
det værste er at når frygten og nervøsiteten tag sig tag i mig, så spiser jeg, og jeg spiser.. min krop er ikke på min side mere, den er begyndt at sige hårdt fra, må måder der gør mig endnu mere bange, jeg bør nok gå til lægen, med trykken for brystet eller dunkende hovedpine, men jeg gør det ikke, lige ledes jeg ikke kan overholde en ganske almindelig aftale for øjeblikket..

men det bliver være de næste par dage, jeg har ingen kontant hjælp fået. det er gerne sådan med mig at når jeg får penge og der ingen problemer er kan jeg lyse lidt op.. men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme igennem den her måned uden at knække nakken eller gøre noget total dumt..
jeg har selvfølgelig min alt for "gode" mormor der altid kan finde en løsning uanset for sort det ser ud, og mine forældres støtte.. men hvor længe kan jeg hænge på dem??
når jeg har det dårligt har jeg før i tiden kunne snakke med mine forældre om det eller i det mindste skrive det til dem, men det vil jeg ikke tillade mig selv denne gang, de har problemer nok i forvejen de skal ikke også hænge på mine problemer.

Der var en ting som gik op for mig for nogle dage siden, jeg kan endnu ikke sige om jeg vil gøre noget mod det eller hvordan det vil påvirke mig, men jeg lyver ikke kun for andre men også for mig selv, jeg har endnu ikke haft en samtale med min mentor fra jobcenteret uden at lyve.. i en lang periode har jeg fortalt at jeg har gået til psykolog og det har hjulpet, fordi jeg ikke viste hvordan jeg skulle forklare folk at jeg har gået hjemme i næsten to år, og ikke har gjort noget ved mit liv fordi jeg ikke har kunne overskue de psykiske problemer jeg har.

Jeg har udvekslet mig meget siden jeg forlod / blev smidt ud af kommunens anbringelse, jeg har udviklet mig socialt og tanke messig. men der er også mange ting som jeg ikke har kæmpet med og det er nok derfor jeg ikke længer spørg efter hjælp eller ikke vil havde hjælp, med mine problemer.
Jeg ved jo godt at jeg nok skulle starte til psykolog eller finde hjælpen et andet sted, jeg har ikke tiltro at jeg kommer igennem en uddannelse eller kan holde på et job før jeg får hjælp. men at sige det højt og indse at jeg lyver for mig selv er svært.. og jeg har aldrig fortalt nogen om det, hele mit liv har været en balance mellem løgne som er ved at blive for meget for mig.

Når vi nu er ved det kan jeg lige så godt fortælle jer at jeg gjorde noget rigtig dumt da jeg gik i seng i går morges ved 6 tiden, jeg tog alt for mange piller. jeg vil ikke forsvare det med at "jeg viste ikke hvad jeg lavet" jeg viste udmærket pillernes effekt men tog dem alligevel. selv om jeg ikke har fysiske smerter så tanken om at kunne tage en pille og få det bedre, er mere fristende end tanken om at ligge søvnløs med sorte tanker der hurtig kan føre en til være ting. 

 Jeg skrev en ting da jeg lå og ventet på pillerne ville sparke ind og få mig til at sove;
Den dybe tanke om selvmord kan ikke læses eller høres den skal forstås
Vis du skær dig selv eller råber selvmord så er der meget lidt 
chance for at du gør det lige meget hvordan personer reagere
Det er stilheden folk skal være bange for det er den der giver 
sorte tanker og idéer der kan føre farlige ting med sig. 
Det ved jeg fordi jeg har været der og jeg er her igen. 
Jeg må sige at sådan noget hurtigt kan få folk til at trykke på alarm knappen, men det er ikke første eller sidste gang jeg skriver sådan noget, det er sådan nogle ting jeg skriver når jeg er i dårligt humør eller trænger til at få nogle tanker ud. om jeg vil begå selvmord, kan jeg sige Nej til. det er ikke svaret for mig, men har jeg overvejet det ja selvfølgelig har jeg det. både før og nu. og det er da nok hælder ikke sidste gang jeg skriver om det eller tænker på det.

Ord er ikke altid nok

Vis jeg skulle sætte ord på mine tanker, ville der ingen ord være, for mit hoved er tomt og min krop fri fra følelser. Tanker og mindre flyver gennem mit hoved som små glimt, uden at sætte sig fast, de glemmes hurtigt igen. Min krop forsøger at give mig en følelse, hurtige smerte jag her og der, men hurtig forsvinder de også igen, hvad sker det med mig?

Det føles som jeg drukner, drukner i stilhed, uden af kæmpe, er for træt til at kæmpe i mod, hvad er mit mål, hvorfor skal jeg forsætte med at kæmpe?

Igen tåre, igen skyld følelse, ingen ting, bare hurtige tanker, tanker med blod, mord, love, helte, håbløshed, forbandelse, vrede, angre, hovmod og raseri. Hvordan kan jeg blive accepteret af andre når jeg ikke kan acceptere den jeg er?

Huset

Føler mig tom, ingen tanker, ingen følelser, bare tom, Jeg er ikke sikker på hvornår den her tomhed blev en del af mig, jeg tro den har været en del af mig længe, der mangler noget i min hverdag.

Min krop er som en slidt hus, vis maling flager af, med snavset og trist sorte vinduer, med et gammel slidt tag, som truer med at falde sammen og lade de truende regn skyer skylde hele huset igennem.

For vært ord jeg skriver, føles det endnu mere tomt, som at kredse de sidste følelser og ord ud på papir uden at kunne eller vil stoppe dem. Tvinger det sidste af min sjæl ud på skrift, selv om det gør ond og virker forkert.

Regnen begynder at falde, huset tag knirker under dens tunge dråber, truer med at give efter til det øjeblik hvor det falder ned, åbner for tanker og følelser, regnen vasker de slidte vægge i alle værelserne, da regnen høre op, er der tomt og trist alle steder, igen steder at finde trøst.

Ordene strømmer blidt ud mellem mine finger, det er svært at vide hvad jeg skal skrive men af en eller anden grund så ved mine finger hvor de skal være og former ordene som ikke engang mit hoved kan finde, eller mine læber udtale. Er jeg stum? Er jeg dum?

Solen skinner et øjeblik, tørre væggene, men inden længe vil torden skyer sprede sig og truer mit hus igen, mit tomme og trist hus, med slidte vægge. Solen forsvinder lige så hurtig den kom, de grå skyer med regn og torden truer endnu en gang.

Jeg ønsker at mine finger kan vise mig vejen, fortælle mig hvad jeg skal gøre her fra men de giver mig mindre og mindre ord, ingen svar, kun tomme ord, hvad skal jeg gøre?

Tabo i Dagens Danmark

I dag har jeg fundet ud af at mit holdning til at man bør havde en åben og ærlig snak som alle kan lære af, og det at man kan skrive frit sine tanker og følelser er et kæmpe TABU!

det er åbenbart ikke KORREKT at jeg kan skrive på min blog hvad jeg mener mine familie gør og forkert eller kan råde dem til noget general..

er vi så langt nede i Danmark af når jeg skriver som jeg gør i tidligere blog indlæg så er det at hænge min familie ud??

Jeg må da ærligt sige at jeg er en del grov at sige"rend mig" til de personer som ikke kan TÅLE at jeg går ind for en 100 % åbenhed om ALT!

det er forkert at folk tro de skal gå stille med dørende vis de vil sige deres egen mening, det er forfærdelig at kunne se og læse at folk er så sarte af man ikke kan høre om deres mening uden af man lige pludselig bliver til "The devil" og bare er den person der hænger sin familie ud..

syndes eneligt det er noget svineri af med så fantastiske love om ytringsfrihed, så kan vi ikke gengang bruge den uden at man bliver til et TABU emne.

mit motto;

Tal frit, sig sandheden, men tag konsekvenserne af det!

Et par sandheder

Syndes lige af der skulle et par sandheder på bordet nu hvor jeg var lidt i gang. vis der er noget familie som læser med så advar lige med en sms om at i har set min blog, bare så jeg ved hvor jeg kommer til at gå på liste føder.

Mormor (Mona); du har damp og mener alle kan passe ned i en boks, og lige så snart man gør noget som ikke lige passer så sukker du skuffet og gør en mere irriteret eller lige frem trist, du sår med dine ord, og du tænker sjælden på af vi ikke ligner dig, du giver skylder til vore mor eller andre personer du tage sjælden skylden på dig selv, selv om du er med til af såre og håne os.

Onkel (morbror / Christian); tjek dog hovedet, du er ikke specialt klog du tro altid du har ret og vil sjælden høre på et godt råd, hvorfor er du altid så led over for mor og mormor? selv om du ikke vil indrømme det så har de skue hjulpet dig en del. prøv at få styr på dine egne penge og lær at sørge for dig egen familie i stedet for at din mor skal forsøge dig.

Henri (Onkels forlovet); led dog efter et arbejde, lad dog vær med at gå og krydre den af, du er ikke noget fremtid billede for dine børn, deltag i samfundet i stedet for at melde dig ud, hank op i dig selv du ville kunne gøre tingene mange gange bedre, du er forfaldet siden du kom ind i den her familie, tag overhånd over dig eget liv og led efter et job.

Mor (Susanne); du starter et, men gennemføre aldrig tingene, vi kan hurtig blive for kedelig for dig, før i flyttet var jeres hus et sted man ville komme på besøg, i var åbnede når man kom lige meget om det var for at snakke eller bare være lidt sammen med jer i stilhed, nu er i lukket og jeres hus roder, det bedste sted hos jer er jeres have som danner rammen om de personer i er blevet og nok vil være de næste mange år.

Far (Pap far Peter); du har en fantastik holdning til livet og du er super sød, sjov og kærlig over for os børn, men de sidste år er din kamp gejst faldet og du gøre mindre og mindre ud af detaljerne af hvad der er en fanden skam, selv om du har skader på sjæl og krop, så bliv ved at kæmpe. Du mener ikke det er det rigtige valg at kommunen valgte at flytte Louise, og i brugte på meget tid og penge på at få hende hjem igen af hvad der jo endnu ikke er lykkedes, et god råd her fra er at acceptere det og så være der for os i stedet for at kæmpe, for jeg mener Louise har fået en kæmpe mulighed som hun bør udnytte.

Trine (ældste lille søster); det er svært at blive en del af samfundet, men du skal tænke på at der er de små ting der kan gøre forskellen, lad vær med at havde trav, gør noget ud af dig selv, det er små ting som øger ens selvværd og det er meget vigtig at havde det bedre med en selv når man skal tilbage til samfundet, det kan godt være ikke alle personer er gode for en, men stå fast på dine principper og kæft op med din mening, ellers bliver dit liv et helved, selv om det kan gøre skide ond i maven af frygt for at sige noget så kæmp mod den og sørg for at blive hørt. kæmp ellers vil du fortryde det.

Louise (yngste lille søster); Acceptere af du nok ikke kommer hjem igen, du har fået en kæmpe mulighed her, benyt den, slap af tingene skal ikke forgå i super tempo, tag tid til at se på de ting du fortage dig, og frem for alt skilt dig af med de venner som slikker dig i røvet, du er sådan en pige fuld af liv og har mod på at gå imod verden lad være med at forspilde det på at være overfladisk som du var på din konfirmationsdag, det er ikke sådan en pige du skal blive. hold af andre og vær ærlig, lad aldrig nogle udnytte dig.

Martin (Storebror); Jeg har mest af alt lyst til at sige let røven, tag din medicin og lad din krop arbejde lidt vær dag du vil få det bedre. men jeg ved hvor svært det kan være derfor syndes jeg du skal søge hjælpe, ikke hos prof eller hos kommunen eller på sygehuset, find et netværk af venner der vil hjælpe dig, lad dem komme tæt på, hør på dem, og frem for alt lav en rutine i dit liv du vil få det bedre vis du havde en fast rytme både med søvn og alt det andet du laver.

En svær tid

En svær tid der er nok de bedste ord der beskriver mit liv lige nu og her, må ærligt sige at da jeg droppet ud af min uddannelse efter mangel på faglig viden til at kunne følge med, har en mindre depression desværre meldt sig.
Den største frygt er at gå ned med flaget som jeg gjorde da jeg droppet ud af landbrugsskolen, jeg kæmper dag ind og dag ud for at holde mig selv i gang og ikke synke ned i et hul, men det er svært og det bliver ikke nemmer at mormor mener at hun skal være strid over for mig. (hun mener at det er det som skal til).

i går sov jeg længe efter at havde set The Walking Dead ud til klokken 3 om natten, hun mener af jeg skal være A menneske (er helt klart B vis ikke C menneske) så ikke nok med at hun blev ved at råbe op af trappen, ringe og skrive til min mobil af nu skulle jeg se at komme op, må ærligt sige af der var bestemt en ting som virkelig gjorde mig rasende og ked af det.
"Pas nu på du ikke medler dig ud af samfundet" det kan godt være af det ikke er nogle ord der rammer de fleste men de ramte mig og jeg gik med det hele dagen i går og jeg må sige det var ikke lige frem fordi de gjorde mig i bedre humør, jeg har kæmpet som bare fanden for at blive en del af samfundet efter kommunen og mig selv droppet vores håbløse forsøg.

tingende er bare mildt sagt ikke sjove for tiden, har overvejret at smutte op og træne i scala som jeg endelig har fået lavet et medlemskab til. og der er da også nogle facebook venner som har lovet at tage med der op, så mon ikke det er det jeg gør i morgen efter at havde været hos studie vejleder og jobcenteret.. 
Mine forældre er okay for øjeblikket, men på den anden side er der nogle ting ved dem jeg ikke fatter en skid af, feks. hvordan fanden de lige har 1200 kr. til at smide efter Louise, når hun ikke lige havde fået nok i konfirmationsgave til den ipad hun ville havde.. de sidste måneder har de i forvejen næsten ikke haft råd til noget så det undre mig ret meget..

en anden ting der også pisser mig en smule af er mine onkel og hans forlovet, de havde fået trukket nogle penge som de regnet med at de ville havde, så de havde skrevet til mormor for nok 17 million gang om de måtte låne nogle penge af hende, og hun havde skrevet "Nej, for i betaler dem ikke tilbage" af hvad der er sandt, og så var de blevet skuffet og sure på hende af hvad jeg ikke fatter, hun har skue lånt dem jeg ved ikke hvor mange penge de sidste år hun har ikke set en krone af dem de sidste 8-10 måneder.

der er virkelig nogle tidspunkter jeg bare hader den her lorte familie på, alle tænker kun på sig selv, det er sjælden der eneligt er nogle der siger sandheden. INKLUSIV MIG SELV! hvorfor kan JEG i det mindste ikke bare lære at åbende kæften og sige hvad jeg enelig mener i stedet for bare at sige ja amen! til alt hvad der bliver sagt..
Men på den anden side sidst jeg prøvet det endte det ikke specialt godt, retter sagt det endte i råb og tåre mest fra min side fordi, der nok ikke er mange i vores familie som kan tåle sandheden.

En dag.. eller det var det

Ja det er da uroligt at en lille ting får mit humør til at dale, er der straks andre ting der følger med og gør en ellers rigtig god dag til noget lort, rent ud sagt.
Jeg gik i seng omkring en 4 i nat, og vågerne frisk og vel udhvilet omkring klokken 10, solen skinner dejlig her over Næstved himlen er blå, og mormor og jeg skulle i gang med at syg de bukser som jeg har glædet mig rigtig meget til.
Vi går i gang med at lave mønster og klippe stoffet ud, og vi griner af mormors nye symaskine, med et ringer min mobil, jeg tage den og siger hallo som jeg stort set altid gør når jeg tage mobilen..
Det er fra et eller andet inkasso firma, og kvinden siger anklagende at jeg har fået brev fra dem ang. en manglende betaling til et eller andet tøj firma nelors eller sådan noget..
ligene jeg forklare kvinde mennesket af jeg aldrig har hørt om nelors eller hvad det nu hed, og at jeg ikke har modtaget noget brev.. og hun forklare mig at hun har sendt det til min adresse osv. jeg spørg hende så hvilken adresse hun har sendt det til.
hun remser en eller anden adresse op i Århus :O jeg fortæller hende ganske pænt af det ikke er min adresse, og så beskylder kvinde mennesket mig for at lyve og hun kunne bevise af jeg havde modtaget brevet og jeg boet på den adresse.
så må man da sige af jeg blev en smule halv sur, så vi diskutere frem og tilbage, og pludselig finder hun ud af at jeg hedder Fie Berdin og ikke Fie Larsen som hun skulle havde fat i.
Jeg troet at hun så ville give mig en pæn undskyldning for at havde beskyldt mig for at lyve for hende, men nææ nej kvinde mennesket siger bare farvel og smider røret på uden at jeg når at hørte hvad hendes firmas navn var og hvad hun hed så jeg kunne klage over hende.
Rigtig "dejligt" at sådan et kvinde menneske sætter en i rigtig dårlig humør og om det så ikke er nok modtage man da også lige to ekstra regninger med posten to timer efter, så nu er min lille ferie som jeg havde sparet op til officielt i fare for at blive aflyst.. og mig som havde håbet på at kunne komme på ferie i år, havde sådan glædet mig selv om det bare var en camping weekend..

Dagen efter

Jeg må lige tilføje af når jeg tuder og skriver sammentid så er det ikke lige altid det giver mening, men det kort og det lange er af mine forældre falsk anklaget mig for tyveri, og det blev jeg enorm skuffet over.. og har der ved lagt dem på is.

men.. de er åben bart ikke så kloge af de ikke kan regne ud at jeg ikke vil havde noget med dem af gøre så længe de ikke kan se hvem jeg er eller i det mindste tro på mig.
(der var ingen spørgsmål, kun anklager og beskydninger)

Men så får jeg jo en sms fra min så kaldte "Mor" efter jeg spurte min mormor om hun ville tage min harddisk med hjem fra dem;
"Jeg vil gerne have du selv kommer op og 
henter din harddisk selv for vi skal snakke
sammen og vi er ikke sure,. "

og så kan i kalde mig mærkelig oven i hoved og så vider, men jeg blev så total rasende over den sms, for ikke nok med at de nægtet min mormor i at tage MIN harddisk med hjem, så skriver hun "vi er ikke sure" SELVFØLGELIG er de ikke sure de har jo lige tjent penge på at anklage mig falsk!!
Blev så gal oven i hovedet af jeg måtte bruge hele min koncentration på mit spil, for ikke at skrive noget grimt til hende..

sådan som tingene er lige nu så overvejer jeg stærkt om jeg skal boykotte Påskefrokosten og min søster konfirmation, er simpel hen så gal oven i hoved på dem. og det hjælpe ikke lige frem af der kommer nogle familie medlemmer som jeg ikke kan fordrage.
Men ved også bare af vis jeg gør det så er det mig der pludselig er det "Sorte får" IGEN!

"Kan forstå at du er sur på
os, vi er kede af at du er sur,
med hvad med at snakke med
os om det, lad os løse 
problemet sammen?"
Jaja det lyder jo rimelig solidarisk og kærligt ment den sms fra min pap far, men jeg må sige af jeg kender mine forældre godt nok, og jeg tro ikke en skid på ham. Jeg tro ikke engang af de er klar over hvorfor jeg blev så rasende at jeg bare stormet ud af døren.
Gad ikke så meget som at sige dem i mod eller spørge hvorfor de troet det var mig, det må jeg sige at jeg kender mine forældre godt nok til af det bare ville blive til endnu et kæmpe skænderi der først og fremmes kunne få mig ud over kanten.

på kanten

Mit hoved dunker som bare fandens, og tårnede og hulken bliver bare ved, den alkohol jeg har i glasset har en ækel smag, men drikker det fordi jeg ved af.. ja jeg ved ikke en skid men håber på at det vil få mine tåre til at forsvinde, det brænder i halsen men det er vel også det eneste jeg føler, jeg ved ikke hvorfor jeg græder men jeg ved af det som de sagde og gjorde overrasket mig og det føltes som at få en mavepuster uden lige.

Hvorfor bliver jeg overrasket og mega ked af det vær gang? Jeg ved jo de ikke stoler på mig.. jeg ved jo af... jeg ved af mit liv stinker og af jeg en taber uden lige, det behøver folk ikke fortælle mig.. jeg ved det..

Det er langtid siden jeg har grædt, og det er lang tid siden af jeg virkelig har følt mig såret, nok mest af alt fordi jeg aldrig føler noget mere.. jeg føler ikke glæde eller surhed. Når jeg endelig kan mærke noget inden i mig selv så er det altid irritation eller et hurtig snap af frygt. Frygt for hvad ved jeg ikke måske de tanker der gerne følger med tårnede..

vis jeg virkelig er bange for noget så er dem, jeg ved hvor de har fået mig hen før, jeg kender vejen der hen, det er som en vej man har gået en million gange før.

Jeg gad ikke engang af forsøge at få dem til at forstå den her gang, har haft nogle dårlige uger og jeg ved hvad det næste skridt på vej er.. ikke engang skolen har jeg af støtte mig til mere..

dem der lyttet til mig før hen, hvor er de nu?

Ganske stille føles det som en gammel kendt vej!

Jeg vil gerne stoppe, men kan ikke?

mine tanker forsætter selv om min hjerne siger nej!

Frygten tage til, men den der kunne stoppe dem før er væk?

Et flygtigt øjeblik, for jeg tvunget min tanker væk!

Men med et er de igen på vej tilbage til hylden?

Frygten tage til, drikker en tår til af alkoholen!

Ønsker stille tårnede vil blive ved og holde mine finger beskæftige

men tanker vandre og tårnede stilner, frygten stiger!

Jeg vil ikke, men trangen er der, tankerne præses på!

Hjælp, jeg vil ikke, hvorfor kan jeg ikke stoppe.

Hovedet dunker, er tom inden i.

tankerne låst fast til hylden, prøver et sidste forsøg.

Vil ikke, øjende brandet et øjeblik, men tankerne gør dem tørre.

Ville havde tilføjet endnu et vers, men vil ikke havde folk til at råbe op, ja jeg tænker på pillerne på hylden og alkoholen i mit glas, jeg ved endnu ikke om jeg gør noget ved det, ønsker i mit hoved af jeg ikke gør det denne gang men fristen er der, mit hoved er blevet tunger af alle tårnede, men bliver ved at skrive bare side og skrive, det holder mig vågen og væk fra dem.

Jeg ved ikke hvor længe jeg kan klare det den her gang, er bare så skuffet dels over mig selv og mine forældre, over mindre forældre fordi de ikke tro på mig, men også mindst lige så meget over mig selv fordi jeg troet de kunne ændre deres opfattelse af hvem jeg er som person. 

der skulle ikke meget til at skubbe mig over kanten denne gang. har jeg overhoved forbedre mig? er jeg mere vilje stærk eller er det en illusion for at udsætte det uangribeligt?   

Et par møg uger!!

Det er godt nok lidt langtid siden jeg har skrevet et ikke skralde, mad eller film emne her inde og jeg må da sige af nu holder den så hælder ikke længer har haft en del dårlige uger og i det jeg sider og ikke gider en pind i aften har jeg valgt at sætte mig ned og skrive.

Den største post på dagsorden er min depression og sygdom. har aldrig været så syg og "mildt" deprimeret som jeg har været de sidste uger og i denne uge har det gået mig så meget på at jeg virkelig er kommet ud af sengen med det forkerte ben. har vrisset ikke kun af mormor men også af mor og venner.. har general været mer sur og irritabel. så når der først skal "males", plantes, strikkes, scannes, og jeg ved ikke hvor mange andre millioner ting min mormor har gang i der skal laves, kan det godt være en smule svært for mig.
Jeg hader at hun skal lave 117 ting, men jeg prøver at komme oven på igen, ikke fordi hun larmer men fordi hun ikke sider stille, ja jeg kunne vel nok bare gå oven på mit værelse, og det er da også der jeg befinder mig mest. er hun alligevel en stress faktor for mig og det gør ikke lige frem mit humør bedre.
En af de ting jeg absolut ikke brydes mig om hun er begyndt mere og mere på, er at spørge mig om hun skal lave kartofler eller pasta, nogle tænker jamen det er da kun fordi hun vil høre hvad jeg har lyst til men jeg må lige åbnende munden sig sige ret bryst, det kunne ikke rave mig mere hvad hun vælger når hun laver mad, for det er alligevel noget gammelt mormor mad eller mad uden smag hun laver.
Hun er ikke meget for jeg laver mad for øjeblikket, og det irritere mig lidt, dog får jeg stillet trangen lidt når jeg vælger at bage osteboller eller pølsehorn i weekenden.

Har hælder ikke været meget i skole dels på grund af sygdom og ekstrem dårligt humør, tro ellers jeg ville havde godt af at komme i skole ud og opleve og lære noget, men det er lidt svært for mig at komme op for øjeblikket og det bliver da hælder ikke nemmer af at vi har Jane (Dansk og Engelsk lære) det meste af dagen.. Har jeg forresten fortalt jer om VUC og deres lære? tro jeg ikke at jeg har men det må jeg da lige skrive en lille ting om når vi jo nu går ind i sidste uge af denne forløb.
som jeg lige nævnte så går vi ind på de sidste 4 skoledage på Mandag og har da tænkt mig at tvinge mig selv af sted for hosten er holdt op og det er jo de sidste 4 dage før jeg har 3 ugers ferie inde jeg starter på ZBC i ringsted.

Tro lige at det bliver det for denne gang...

Fødselsdag

21 år hold da helt op, føler mig ikke lige så gamle som alle de unge mennesker der går en tur i byen vær weekend men må da sige af mine interesser aldrig har ligget det så det er fint nok for mit vedkommen. Dog syndes jeg af 21 år virkelig er noget af et mål for mig.

Jeg kan virkelig også begynde at mærke af de sidste 2-3 år er jeg nået langt i min udvikling. Er eneligt også stolt af mig selv. Af jeg har kunne udvikle mig så meget til at blive mere mig når kommunen nu blev taget ud af billedet. Der er mange ting jeg ser helt anderledes nu end jeg gjorde før, jeg er mere selvstændig og jeg tage konflikterne nu jeg render ikke bare for dem.

Generelt så tage jeg mere og mere ansvar alt fra at komme op om morgen, til økonomi og egen lærdom og uddannelse...

Jeg ved ikke om der er nogle der ude bag skærmene der kan følge mig i det her med at udvikle sig og lære sig selv bedre at kende?

Men det er sådan en periode jeg har haft de sidste 2-3 år. Og jeg bliver ved at lære.

Møg dag.. eller nej.. jo.. hmm..

Ved sku ikke om jeg skal kalde dagen i dag en møgdag eller ej.. dagen begynder af lort til efter en møg nat uden lige.. jeg ligger og vender og drejer mig og har flere gange i nat haft den her følelse af at være helt tør i munden og vildt tørsti så har måtte hele to gange i nat ned efter en flaske vand..
rigtig irritrende, og så skulle jeg havde været hos Louise Nielsen for at få lavet kontakt linser før jeg skulle starte skole på Mandag.. ja fedt jeg sover fra mit vække ur og mobil og vågener først nok klokken der er omkring 11.. hvor blev jeg gal på mig selv.
Men om eftermiddagen skulle mormor havde været i byen med en seddel til Boligselvskabet (hun sider nemlig i bestyrrelsen) og havde købt noget garn det bliver vi så enig om af det kan jeg lige så godt gøre for hende når jeg nu engang skulle op og havde lavet en ny tid og rettet mine briller.
Fik en tid til næste fredag så det ikke skulle gå ud over skolen i den første uge.. ville dog ønsker jeg havde fået kontakt linserne før jeg skulle starte i skole.
Jaja men sådan kan det gå.. nu skal jeg bare lige tænk på hvordan jeg for vendt mit døgn så jeg kan stå op halv 8 på mandag uden af komme for sent.

 

Fald lige over den her billede på Facebook og måtte havde 

det her inde og ligge,, der er jo noget rigtig i det ikke!! Hehe.