Et par sandheder

Syndes lige af der skulle et par sandheder på bordet nu hvor jeg var lidt i gang. vis der er noget familie som læser med så advar lige med en sms om at i har set min blog, bare så jeg ved hvor jeg kommer til at gå på liste føder.

Mormor (Mona); du har damp og mener alle kan passe ned i en boks, og lige så snart man gør noget som ikke lige passer så sukker du skuffet og gør en mere irriteret eller lige frem trist, du sår med dine ord, og du tænker sjælden på af vi ikke ligner dig, du giver skylder til vore mor eller andre personer du tage sjælden skylden på dig selv, selv om du er med til af såre og håne os.

Onkel (morbror / Christian); tjek dog hovedet, du er ikke specialt klog du tro altid du har ret og vil sjælden høre på et godt råd, hvorfor er du altid så led over for mor og mormor? selv om du ikke vil indrømme det så har de skue hjulpet dig en del. prøv at få styr på dine egne penge og lær at sørge for dig egen familie i stedet for at din mor skal forsøge dig.

Henri (Onkels forlovet); led dog efter et arbejde, lad dog vær med at gå og krydre den af, du er ikke noget fremtid billede for dine børn, deltag i samfundet i stedet for at melde dig ud, hank op i dig selv du ville kunne gøre tingene mange gange bedre, du er forfaldet siden du kom ind i den her familie, tag overhånd over dig eget liv og led efter et job.

Mor (Susanne); du starter et, men gennemføre aldrig tingene, vi kan hurtig blive for kedelig for dig, før i flyttet var jeres hus et sted man ville komme på besøg, i var åbnede når man kom lige meget om det var for at snakke eller bare være lidt sammen med jer i stilhed, nu er i lukket og jeres hus roder, det bedste sted hos jer er jeres have som danner rammen om de personer i er blevet og nok vil være de næste mange år.

Far (Pap far Peter); du har en fantastik holdning til livet og du er super sød, sjov og kærlig over for os børn, men de sidste år er din kamp gejst faldet og du gøre mindre og mindre ud af detaljerne af hvad der er en fanden skam, selv om du har skader på sjæl og krop, så bliv ved at kæmpe. Du mener ikke det er det rigtige valg at kommunen valgte at flytte Louise, og i brugte på meget tid og penge på at få hende hjem igen af hvad der jo endnu ikke er lykkedes, et god råd her fra er at acceptere det og så være der for os i stedet for at kæmpe, for jeg mener Louise har fået en kæmpe mulighed som hun bør udnytte.

Trine (ældste lille søster); det er svært at blive en del af samfundet, men du skal tænke på at der er de små ting der kan gøre forskellen, lad vær med at havde trav, gør noget ud af dig selv, det er små ting som øger ens selvværd og det er meget vigtig at havde det bedre med en selv når man skal tilbage til samfundet, det kan godt være ikke alle personer er gode for en, men stå fast på dine principper og kæft op med din mening, ellers bliver dit liv et helved, selv om det kan gøre skide ond i maven af frygt for at sige noget så kæmp mod den og sørg for at blive hørt. kæmp ellers vil du fortryde det.

Louise (yngste lille søster); Acceptere af du nok ikke kommer hjem igen, du har fået en kæmpe mulighed her, benyt den, slap af tingene skal ikke forgå i super tempo, tag tid til at se på de ting du fortage dig, og frem for alt skilt dig af med de venner som slikker dig i røvet, du er sådan en pige fuld af liv og har mod på at gå imod verden lad være med at forspilde det på at være overfladisk som du var på din konfirmationsdag, det er ikke sådan en pige du skal blive. hold af andre og vær ærlig, lad aldrig nogle udnytte dig.

Martin (Storebror); Jeg har mest af alt lyst til at sige let røven, tag din medicin og lad din krop arbejde lidt vær dag du vil få det bedre. men jeg ved hvor svært det kan være derfor syndes jeg du skal søge hjælpe, ikke hos prof eller hos kommunen eller på sygehuset, find et netværk af venner der vil hjælpe dig, lad dem komme tæt på, hør på dem, og frem for alt lav en rutine i dit liv du vil få det bedre vis du havde en fast rytme både med søvn og alt det andet du laver.