Dagen efter

Jeg må lige tilføje af når jeg tuder og skriver sammentid så er det ikke lige altid det giver mening, men det kort og det lange er af mine forældre falsk anklaget mig for tyveri, og det blev jeg enorm skuffet over.. og har der ved lagt dem på is.

men.. de er åben bart ikke så kloge af de ikke kan regne ud at jeg ikke vil havde noget med dem af gøre så længe de ikke kan se hvem jeg er eller i det mindste tro på mig.
(der var ingen spørgsmål, kun anklager og beskydninger)

Men så får jeg jo en sms fra min så kaldte "Mor" efter jeg spurte min mormor om hun ville tage min harddisk med hjem fra dem;
"Jeg vil gerne have du selv kommer op og 
henter din harddisk selv for vi skal snakke
sammen og vi er ikke sure,. "

og så kan i kalde mig mærkelig oven i hoved og så vider, men jeg blev så total rasende over den sms, for ikke nok med at de nægtet min mormor i at tage MIN harddisk med hjem, så skriver hun "vi er ikke sure" SELVFØLGELIG er de ikke sure de har jo lige tjent penge på at anklage mig falsk!!
Blev så gal oven i hovedet af jeg måtte bruge hele min koncentration på mit spil, for ikke at skrive noget grimt til hende..

sådan som tingene er lige nu så overvejer jeg stærkt om jeg skal boykotte Påskefrokosten og min søster konfirmation, er simpel hen så gal oven i hoved på dem. og det hjælpe ikke lige frem af der kommer nogle familie medlemmer som jeg ikke kan fordrage.
Men ved også bare af vis jeg gør det så er det mig der pludselig er det "Sorte får" IGEN!

"Kan forstå at du er sur på
os, vi er kede af at du er sur,
med hvad med at snakke med
os om det, lad os løse 
problemet sammen?"
Jaja det lyder jo rimelig solidarisk og kærligt ment den sms fra min pap far, men jeg må sige af jeg kender mine forældre godt nok, og jeg tro ikke en skid på ham. Jeg tro ikke engang af de er klar over hvorfor jeg blev så rasende at jeg bare stormet ud af døren.
Gad ikke så meget som at sige dem i mod eller spørge hvorfor de troet det var mig, det må jeg sige at jeg kender mine forældre godt nok til af det bare ville blive til endnu et kæmpe skænderi der først og fremmes kunne få mig ud over kanten.