In The Summertime..

Tidlig maj morgen, tonerne af ”in the summertime” lyder klingende og fristene, fra min højtaler. Længes efter sommeren og solen varme stråler. Himmelen bliver lyser og lyser for hver time, solen står op over tagryggene. Mit humør er godt, trods jeg har været oppe i mange timer. Tænker tilbage på da livet stadig var nemt og lige til.

Men hvem får ikke et lille smil på når man høre den her sang!

Så begyndte året i haven

I dag endte det med at jeg gik i haven med mor og mormor. det er super hyggeligt når vi er tre generationer der går i haven (af hvad der gerne er mor, fordi den endnu ikke er blevet tæmmet siden de her flyttet ind) halv delen af haven er godt nok gået ud til kanin løbegård for min søskendes tre kaniner og hendes veninde éne kanin, så det er ikke fordi området der skal ornes er så stort men det er alligevel et stor arbejde. tidliger på dagen var jeg også en tur oppe hos mor, og der tog jeg året første blomster billeder.. skriv gerne ros og ris, jeg tage kun billeder for hyggens skyld.

Mit liv?

De sidste par dage har jeg lært noget om mig selv, jeg har lært at jeg er en 'quitter' vær gang det har været svært har jeg dropt out eller muret mig inde... Mærkeligt nok er at selv om jeg mest af alt har lyst til at gøre noget ved det og bare sige at jeg har lyst til at forsætte på skolen... Så kan jeg ikke!!

Det gør mig bange at indrømme til mig selv, at flere og flere af mine tanker kredser om piller, alkohol og cutting jeg har aldrig før skåret mig, men tanken og lysten er blevet stærkere samt lyst til at tage de forkerte piller og drikke er blevet stærkere..

Det eneste jeg har lyst til er at grave mig ned i et hul og ville kunne bruge hele dagen på at skrive og se film, så jeg kan flygte fra den her verden...

Det eneste tidspunkt hvor jeg virkelig kan grine og smile så det gør ondt i læberne eller græde så det helt gør ondt i brystet er når jeg ser film eller skriver.. Jeg er træt af at putte min maske på når jeg går ud af min dør... Jeg er træt af at føle ingen ting... Men mest af alt er jeg træt af at spille skuespil for at min liv ikke skal ændre sig til det værre!! 

23-årige Chris: Lad mig være fed i fred!

http://www.bt.dk/slank/23-aarige-chris-lad-mig-vaere-fed-i-fred

"23-årige Chris Bjerknæs vejer for meget. Alt for meget. Med en vægt på omkring 113 kg og et BMI på 38,2, så lider Chris Bjerknæs af svær fedme. Han ved det godt, men han er ligeglad med det.
I et debatindlæg i dagens Politiken raser Chris Bjerknæs over, hvordan mediebilledet og omgivelserne skal bestemme og blande sig i, hvordan han ser ud. Han mener, at der også skal være plads til de tykke.
Til bt.dk fortæller han, at han bare gerne vil have lov til selv at bestemme over sin egen krop.
- Jeg er træt af at skulle undskylde for, at jeg er for tyk, og at jeg måske bliver en belastning for sundhedsvæsenet. Jeg vil bare gerne have lov til at se ud, som jeg gør og veje, hvad jeg nu vejer. Lad mig da bare være fed i fred, siger Chris Bjerknæs til bt.dk.
Mange danskere har ligesom Chris Bjerknæs lidt for meget på sidebenene. Omkring 47 pct. af befolkningen er overvægtige (BMI≥25), mens 13 pct. er svært overvægtige (BMI≥30).
Chris Bjerknæs føler ikke altid, at der er plads til tykke som ham i samfundet, og det fik ham til at skrive debatindlægget.
- Når jeg er ude at handle, så tager jeg en gang imellem lidt mere slik, og der har jeg bemærket, at rigtig mange kigger på mig. Jeg føler, at de tænker: Arhh du burde måske hellere tage et æble. Den irritation har jeg gået med i lang tid, siger han.
Chris Bjerknæs har vejet for meget, siden han var barn - kun afbrudt af et ophold på julemærkehjem og fire magre år. Han dyrkede sport flere gange om ugen som barn, men kom fra et hjem, hvor usunde færdigretter dagligt var på menuen.
- Da jeg blev ældre, gjorde mediebilledet og omgivelserne mig bevidst om, hvordan man burde se ud, og hvordan man ikke burde se ud. Det var yt at veje for meget.
Den tankegang gjorde, at Chris Bjerknæs i mange år var ulykkelig i sin krop.
I dag har Chris Bjerknæs accepteret sin vægt. Men det har været en lang og hård kamp at nå fem til den selverkendelse.
- I dag er jeg glad for min vægt, alle sundhedsidealer har jeg lagt fra mig. Jeg hviler i mig selv og i min krop, jeg er glad for at spise lidt ekstra og tænker ikke det store på, om der står 110 eller 115 kg, når jeg træder op på badevægten.
Vægten er desuden gået i stykker, så han har ikke vejet sig selv i et halvt år.
Overvægt øger risikoen for en lang række livsstilssygdomme som sukkersyge, højt blodtryk og de sygdomme, der skyldes åreforkalkning såsom blodprop i hjertet. Men heller ikke det ændrer ved Chris' syn på sin vægt.
- Lige nu har jeg det sådan, at jeg har lyst til at spise og drikke, hvad jeg vil, og hvis det betyder, at jeg dør 10 år tidligere, så må det være det. Jeg gør det op et oplyst grundlag. Jeg vil ikke leve hele mit liv på strikse kure, så vil jeg hellere nyde de år, jeg har, siger han.
Han fortæller, at han, trods sine usunde vaner, stadig motionerer, drikker meget vand og spiser grøntsager og fisk.
Chris Bjerknæs tror heller ikke, at børn vil kunne ændre hans spisevaner.
- Jeg tror da også, at mine børn bliver tykke. Jeg håber, at jeg kan sørge for, at de kommer til at spise sundt, men vigtigst vil jeg sørge for at give dem noget mere selvtillid og tale med dem om, at det er ok at have lidt for meget på sidebenene, siger han til bt.dk.
Chris Bjerknæs er hele sit liv blevet mødt med flere fordomme pga. sin overvægt.
Han ved godt, at han kan blive en belastning for velfærdssamfundet, da han sandsynligvis kommer til at trække mere på sundhedssystemet end de fleste.
- Jeg kan godt forstå tanken, for jeg kommer måske til at koste samfundet mere. Men hvor går grænsen? Først var det rygerne, man var efter, nu er turen så kommet til de overvægtige. Hvad bliver så det næste? Er det dem, der dyrker en bestemt form for sport, der giver slitage på knæet. Er de så en belastning, fordi de kommer til at koste mere i knæoperationer, spørger Chris Bjerknæs.
- Jeg prøver som en sindssyg at undskylde for, at jeg er tyk, for min belastning af samfundet, for mit behov for mad og min eksistens. Jeg vil blot bede om, at de tykke må være her, slutter han.
Fakta: Chris Bjerknæs er 23 år gammel og arbejder som farvehandler. Han er tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti og en del af bestyrelsen i Dansk Folkepartis Ungdom Nordsjælland. Han er med i Politikens debattør og kritikerskole."

Jeg kan ikke sige så meget andet end hold da helt ferie hvor jeg kender til det, og det kan virkelig gøre en total depri.. det han tage op med at skulle undskylde over sin vægt og 'hvad tænke andre om mig når der lige bliver handlet lidt slik med hjem' der er nogle af de ting i min hverdag der absolut kan gøre mig mere deprimeret og rigtig tist, det er dog utrolig at der konstant skal drives hekse jagt på en eller anden befolkningsgruppe først rygerne som der også nævnes her og hvem bliver det så nu? dem der drikker for meget eller os fede?
Jeg har indset hvordan jeg ser ud, men jeg må sige at der er ting i livet jeg hælder vil tage mig af end min vægt, selv om jeg ved den skaber problemer for mig.

Crap weekend!!

Føler virkelig jeg har haft en crap weekend ind til vider, jeg var så træt hele fredagen af bare havde super meget lyst til at lukke mig inde, og ignorer alle. Jeg gjorde det ikke og inviteret til og med Trine ned så vi kunne spille lidt, så med det er jeg stolt af mig selv. i dag havde jeg virkelig glæde mig super meget til at komme til Pride<3, men det måtte jeg glemme alt om da jeg havde det af lort til psykisk og jeg måtte indse at økonomien ikke var til det.. havde glædet mig vild meget da det var første gang jeg skulle til Pride og til at med sammen med en super god ven.. så det har bare gjorde mig endnu mere dårlig tilpas.. og her til aften syndes jeg bare det går endnu mere den gale vej..
specialt den her sang jeg lige fandt fik virkelig tårnede frem i mine øjende, og må nok sige at det nok er fordi jeg kan sætte mig ind i hvordan det er..

Hektisk start på August mrd.

Fik lige en ubehagelig og hektisk start på August mrd der ellers kommer til at byde på en hel masse ting, det startet allerede i onsdagen, hvor jeg ingen penge havde fået fra kommunen selv om jeg havde været i kontakt med jobcenteret og mento hele juli mrd og ingen grundlag havde for at miste min kontanthjælp. finder så ud af at jeg mangler skattekort, så Torsdag starter så op med at jeg må ringe til Jobcenteret, Skat og så til Ydelsescenteret før jeg fik bare en smule penge udbetalt i dag, og så måtte jeg ellers en tur på kommunen også med nogle papir så jeg kan få udbetalt den resterende kontant hjælp.

Puhha.. er ved at være super træt af at være på kontakt hjælp og krydser alle mine finger for at når jeg ringer ud på VUC her på mandag af de har plads til mig på et af deres hold.. kommer så nemt ind i en psykisks dårlig periode når jeg ikke har noget af fortage mig.. og når vi nu lige er inde på det, så har min mor fortalt mig af de her uger i Juli mrd hvor jeg har følt mig oven på igen, har jeg været den "gamle Fie" og de eneligt havde savnet den Fie. og det rørte mig da en del, fordi jeg selv har kunne mærke af jeg i starten af Juli mrd er kommet oven på igen, men her den sidste uge i Juli og de sidste par dage her har været svært at holde mig oven vande på grund af de økonomiske problemer der er kommet i at jeg ikke fik noget udbetalt i Juni mrd.

Men nu glæder jeg mig ellers til Mandag hvor jeg kan kontakte VUC og forhåbentligt kommer i gang med noget målrettet undervisning der skal forbedre min Engelsk og nogle af de andre fag, som jeg ikke har haft siden folkeskolen (blev fjernet fra 5 kl. hvor efter jeg kom på Hjortholm Kostskole, hvor der ikke var optimalt skole gang de første 6 år jeg gik der). Kan godt mærke af de her alm. fag som Historie, Engelsk, Biologi, Fysik og Kemi, Samfundsfag, Geografi og dvs. andre fag jeg ikke har haft, der mangler noget viden som jeg ellers så gerne ville havde.

Må da også sige af mine indlæg med film anbefalingerne som skulle være begyndt i går desværre er blevet forsinket da min stationer computer valgte af gå helt ned i onsdag, og har først rigtig fået min bærbar op i dag, da jeg var i Bon Bon Land med hele familien i går (der kommer et separat emne med vores tur) men kan prise mig lykkelig for at jeg har de fleste af mine dokumenter og anbefalinger liggende på min harddisk som endnu engang viser sit værd for mig, det er bare generelt mere praktisk og værdifuldt for mit vedkommen at havde mine ting på den ekstern harddisk, lige ind til den giver problemer som den gjort et par dage efter den var taget i brug.

Nu blev emnet her lidt langt i det, og det sidste jeg lige skal tilføje er af jeg besluttet mig (i næsten sidste øjeblik) for at sende en ansøgning ind til Talentskolen forfatter linje. jeg har endnu ikke hørt noget fra dem, og har besluttet mig for ikke at sige noget om det til nogen før jeg ved om jeg er optaget eller ej. selv om jeg ikke havde forventninger til at komme på deres linje, kan jeg da godt mærke af de sidste par dage her er jeg begyndt at tænke mere over det, og så følger der jo et lille håb om at blive optaget med..  Krys finger alle sammen :)