En svær tid

En svær tid der er nok de bedste ord der beskriver mit liv lige nu og her, må ærligt sige at da jeg droppet ud af min uddannelse efter mangel på faglig viden til at kunne følge med, har en mindre depression desværre meldt sig.
Den største frygt er at gå ned med flaget som jeg gjorde da jeg droppet ud af landbrugsskolen, jeg kæmper dag ind og dag ud for at holde mig selv i gang og ikke synke ned i et hul, men det er svært og det bliver ikke nemmer at mormor mener at hun skal være strid over for mig. (hun mener at det er det som skal til).

i går sov jeg længe efter at havde set The Walking Dead ud til klokken 3 om natten, hun mener af jeg skal være A menneske (er helt klart B vis ikke C menneske) så ikke nok med at hun blev ved at råbe op af trappen, ringe og skrive til min mobil af nu skulle jeg se at komme op, må ærligt sige af der var bestemt en ting som virkelig gjorde mig rasende og ked af det.
"Pas nu på du ikke medler dig ud af samfundet" det kan godt være af det ikke er nogle ord der rammer de fleste men de ramte mig og jeg gik med det hele dagen i går og jeg må sige det var ikke lige frem fordi de gjorde mig i bedre humør, jeg har kæmpet som bare fanden for at blive en del af samfundet efter kommunen og mig selv droppet vores håbløse forsøg.

tingende er bare mildt sagt ikke sjove for tiden, har overvejret at smutte op og træne i scala som jeg endelig har fået lavet et medlemskab til. og der er da også nogle facebook venner som har lovet at tage med der op, så mon ikke det er det jeg gør i morgen efter at havde været hos studie vejleder og jobcenteret.. 
Mine forældre er okay for øjeblikket, men på den anden side er der nogle ting ved dem jeg ikke fatter en skid af, feks. hvordan fanden de lige har 1200 kr. til at smide efter Louise, når hun ikke lige havde fået nok i konfirmationsgave til den ipad hun ville havde.. de sidste måneder har de i forvejen næsten ikke haft råd til noget så det undre mig ret meget..

en anden ting der også pisser mig en smule af er mine onkel og hans forlovet, de havde fået trukket nogle penge som de regnet med at de ville havde, så de havde skrevet til mormor for nok 17 million gang om de måtte låne nogle penge af hende, og hun havde skrevet "Nej, for i betaler dem ikke tilbage" af hvad der er sandt, og så var de blevet skuffet og sure på hende af hvad jeg ikke fatter, hun har skue lånt dem jeg ved ikke hvor mange penge de sidste år hun har ikke set en krone af dem de sidste 8-10 måneder.

der er virkelig nogle tidspunkter jeg bare hader den her lorte familie på, alle tænker kun på sig selv, det er sjælden der eneligt er nogle der siger sandheden. INKLUSIV MIG SELV! hvorfor kan JEG i det mindste ikke bare lære at åbende kæften og sige hvad jeg enelig mener i stedet for bare at sige ja amen! til alt hvad der bliver sagt..
Men på den anden side sidst jeg prøvet det endte det ikke specialt godt, retter sagt det endte i råb og tåre mest fra min side fordi, der nok ikke er mange i vores familie som kan tåle sandheden.