Familie??

Familien fra min Biologisk far side syndes jeg efterhånden ikke rigtig om. værke min far eller farmor som jeg har haft mest kontakt med gennem årene. det er sådan af min "far" gjorde noget rigtig møg sidst jeg var hos ham. jeg kan i dag ikke helt beslutte mig om jeg blev bange fordi han opførte sig mere sært end ellers og tilføjet dette med øl og stoffer. jeg har før hen kendt en venindes far der både solgt og tog stoffer men ALDRIG når mig og min tidligere BFF var i nærheden. så jeg må vel mest af alt være blevet bange for ham.

Fra Venstre; Kræsten Henriette, Min Far, Min Farmor.

Jeg har enlig ikke fortalt andre end min mor hvad der skete det døgn jeg var hos min far men i skal da få den korte vision af det døgn; Jeg var taget op til min far for at kunne være med til November fest i St. hedding. og glæde mig enelig ret meget til det. allerede da min far henter mig på St. hedding station sammen med min farmor. kan jeg mærke af tingen ikke er som de plejet af være min "far" var fyldt med hvad andre ville kalde godt humør og helt oppe af ringe. jeg har dog aldrig set det før så min første tanke er af han har haft drukket. (vi havde en fast aftale om af han ikke skal drikke når jeg er der da jeg ikke kan lide ham når han har drukket) Men jeg er dog ikke helt sikker på hvad det er der gør af han er i så godt humør!?
Vi køre en tur op i St. Heddings Blodklub hvor min far og farmor står for kantinen oppe. og det er da også meget hyggeligt. selv om det er druk venner min far kun kender så er de helt okay. super sjove fyre og jeg har med tiden lært af sno mig omkring dem og vide hvornår jeg skulle undgå dem. det er super af være der oppe fordi vi har det sjovt og jeg kan godt klare dem når de drikker med farmor i nærheden for hun sagde sin mening vis der var nogle der fik for meget af drikke.
Da vi om aften tage hjem til min far følger nogle af de faste venner med hjem.. helt okay tingene er lidt som de plejer. af de ville begynde af små feste og gire lidt op til den store november fest aften efter faldt mig ikke lige ind til af starte med. Jeg sider i sofaen og følger med i deres samtale og deltager en smule med dumme kommentar i ny og næ.

Min Biologisk Far til min 18 år Fødselsdag.

Det næste stykke bliver lidt tåget for mit ved kommen. for pludselig ringer "Jenses" (en af fars venner med eget firma jeg så som en ældre bror) og der kommer en fyr forbi omkring 15 min efter og så står Jens pludselig og vejer Stoffer af og sælger dem til denne rimelige unge fyr.
Jeg tro far lagde mærke til min ansigts udtryk for han sagde bare, det siger du ikke til nogle okay?!. jeg tør ikke sige min far i mod når han siger sådan noget så jeg nikket bare. mindre end en time efter havde alle fire mænd ved bordet inkl min far indtaget stoffer og så gik stemningen høj.
Jeg sad med adrenalin i blodet og drak cola efter cola. næsten hen på morgen gik jeg ind på min fars værelse for af se fjernsyn. omkring klokken 4 om morgen gik de hjem og så mente far vi skulle ligge og til af sove lidt inden han skulle op og i blodklubben og bestyr kantinen til mini put kampe. jeg lukket ikke et øje jeg lå næsten og rystet.
Jeg kan i dag efter næsten 3 år stadig ikke sige om det var af adrenalinen, frygten eller udmattelsen sige hvad der fik jeg mig til af ryste... da klokken rundet de 10 stykker stod min far op og kørte i blodklubben. det var så meningen af farmor skulle hende mig omkring en 11-12 stykker. da han var ude af huset og jeg ikke længer kunne høre hans knallert pakket jeg min taske i en fart og gik ud af døren. og fandt så en alternativ vej ned til stationen så hverken far eller farmor så mig tage af sted.
Jeg har ikke snakket med dem siden da og jeg ved hælder ikke rigtig om jeg tør.

Min og min far til min konfirmation

det kan virke lidt kujon artigt bare af stikke af sådan men jeg havde været oppe i mere end 24 timer og jeg var både bange og fyldt med adrenalin.
Det eneste jeg ellers ved om dem siden den gang er af min farmor har fået en hjerne blødning og var indlagt. min bror som står dem begge meget nær fulgte det tæt og ville tage til Roskilde på hospitalet den aften de ringet til ham og forsøgt af ringe til mig. det næste jeg så får af vide er af min farmor, far og hans nye kæreste har været til sommer fest hos min bror.

Jeg må nok sige af det eneste jeg har til over for min biologisk far er ikke meget for uden had og skuffelse oven på skuffelse så er der en lille bitte smule respekt over af han har tabt sig så vold som som han har gjort. han har været op på 180 kg. til min konfirmation for 6 år siden og nu vejer han lige under 100 kg. det er nok det eneste jeg kan lide ved ham.
Jeg har besluttet mig for af jeg aldrig skal se ham igen. vis jeg skal se noget af den familie så skal det være min Faster Charlotte, hendes mand Henrik og de dejlige unger; Jonas, Ronja, Selma og Magnus. det er nok dem jeg savener mest.