The Normal Heart [2014]

The Normal Heart ( *****+ 5+ ud af 5 )

2014 - Drama

Lige nu skammer jeg mig over at havde kaldt gay Aids film for en skændsels, fordi der er bliver lavet så mange af dem. Den her film rørte ikke bare dybt i mig. Den nærmeste tryllebandt mig til skærmen, og alt den sorg, vrede og glæde, gik lige ind hos mig, og i skulle bare vide hvor svært det er. Men ikke nok med det så har den her film virkelig åbnet mine øjende for en anden del af Aids historie, jeg aldrig før har set eller hørt om. En ting ved den her film jeg også virkelig elsker er at den går lige i hjertet, med de karakter og skuespiller der er blevet lavet her til.

Specialt Jim Parsons (the big bang theory) og Matt Bomer (white collar) er jeg rigtig imponeret over, jeg har aldrig været stor fan af deres skuespil, da jeg syntes de virket for barnlig og uprofessionelle i deres roller, men de to blev super hurtig mine absolute favorit karakter i den her film. Og en af de bedste ting er at de begge to også er åben gay skuespiller, af hvad der bare gør det mere troværdigt.

Jeg har set et hav af de film Mark Ruffalo spiller med i, men han har enligt aldrig været en skuespiller jeg har bidt så meget mærke i. Men jeg elsker at de bruger ham som den absolutte hovedrolle i den her film, fordi han virkelig formå at få en vrede og frustration igennem så seeren kan mærke den. Lige ledes så spiller Taylor Kitsch en del hovæderoller i film jeg har set og kommet til at elske feks John Carter, men i den her film gik det ikke op for mig hvem han enligt var, fordi de laver så radikalt op på hans udsene, og når vi nu er ved det, så selve karakteren passer faktisk enorm godt ind i det her historie, for han er den her neutrale type i forhold til Ned, der har svært ved at holde sit temperament under låg, så vælger han tit den solidariske løsning, og det kan jo så altid diskutere om det er en passene karakter. Sidst men ikke mindst må jeg lige fremhæve Jonathan Groff (Looking), det er enligt ikke fordi hans rolle er særlig fremhævet og han forsvinder gerne lidt i mængden, men grunden til at jeg så nævner ham er fordi det her er anden gang jeg ser ham i en gay rolle, og jeg er imponeret over han talent som skuespiller.

Men alt at dømme efter så er den her film, rigtig rørende og jeg faldt pladask for den, nok mest på grund af den ærlighed, vores skuespiller levere, men også på grund af glæden som så mange andre gay Aids film formåre helt at ude lukke. Jeg vil væde med at du må knibe mindst en tåre i løbet af den her film.